Regulering

Betalingsformidling og ulovligt spil: Sådan virker § 65

Det er ikke kun ulovligt at udbyde spil uden tilladelse. Spillelovens § 65 gør det også forbudt at formidle betalinger af indsatser og gevinster til og fra en ulovlig spiludbyder. Denne guide forklarer, hvad paragraffen siger, hvem den rammer, og hvad den ikke omfatter.

Bøger, dokumenter og notesbog
Foto: 3422763 / Pixabay
Indhold i teksten

Hvorfor § 65 findes

Spillelovens formål er ifølge § 1 blandt andet at holde forbruget af spil på et mådeholdent niveau, at beskytte unge og sårbare personer mod udnyttelse og ludomani samt at sikre, at spil udbydes retfærdigt, ansvarligt og gennemsigtigt. En central forudsætning for hele tilsynet er, at spil kun må udbydes med en tilladelse fra Spillemyndigheden.

Hvis udenlandske eller ulicenserede udbydere kunne bruge det almindelige betalingssystem uden konsekvenser, ville tilladelseskravet og Spillemyndighedens tilsyn stå svagt. § 65 skal derfor forstås som et led i håndhævelsen: Den skærer en praktisk livline over for de udbydere, der markedsfører spil uden tilladelse.

Hvad paragraffen forbyder

§ 65 har to selvstændige forbud:

  • Det er ikke tilladt at foretage betalingsformidling af indsatser og gevinster til og fra en ulovlig spiludbyder.
  • Det er heller ikke tilladt at transmittere meddelelser på et kommunikationsnet til et ulovligt spillesystem.

Begge dele rammer de aktører, der muliggør driften af det ulovlige spiltilbud. Den første del handler om penge: betalinger af indsatser ind til udbyderen og udbetalinger af gevinster tilbage til spilleren. Den anden del handler om kommunikationen: teknisk overførsel af meddelelser til et spillesystem, som drives ulovligt.

Det er vigtigt at forstå, at forbuddet ikke kun gælder spiludbyderen selv. Betalingsformidlere og andre, der hjælper pengestrømmen eller kommunikationen på vej, kan også rammes af reglen. Sammen med straffebestemmelserne i § 59, hvorefter forsætligt eller groft uforsvarligt at udbyde, arrangere eller levere spil uden tilladelse straffes med bøde eller fængsel, og hvorefter det at lette deltagelse i ulovligt spil ligeledes straffes med bøde, viser loven en klar linje: hele kæden omkring det ulovlige spil er omfattet.

Hvornår et spiltilbud er ulovligt

Et spil tilbydes ulovligt, når det udbydes uden tilladelse, samtidig med at det henvender sig til det danske marked. Spillemyndigheden peger på en række typiske tegn, som kan indikere, at et tilbud retter sig mod danske spillere:

  • Et website på dansk
  • Dansksproget kundeservice
  • Priser eller beløb angivet i danske kroner
  • Betalingsmuligheder, der kun kan bruges i Danmark, såsom Dankort
  • En tilmeldingsformular, der på forhånd er udfyldt med Danmark eller landekoden +45
  • Login via Steam eller Roblox
  • Markedsføring rettet mod danskere

Det afgørende er altså en samlet vurdering af, om udbyderen henvender sig til det danske marked. At et website tilfældigvis kan tilgås fra Danmark er ikke i sig selv det samme som at målrette sig mod det danske marked, men kombinationen af dansksprog, danske betalingsmetoder og danskrettet markedsføring er stærke signaler i myndighedernes vurdering.

Betalingsformidlingernes rolle

Betalingsformidlere sidder på et vigtigt kontrolpunkt. Uden mulighed for at flytte penge mellem spiller og udbyder kan et kommercielt spiltilbud ikke fungere. § 65 stiller derfor krav om, at aktører i betalingskæden ikke medvirker til indsatser og gevinster i forbindelse med ulovligt spil.

For spilleren har reglen også en praktisk betydning. Når en ulovlig udbyder ikke lovligt kan få formidlet betalinger, øges risikoen ved at spille hos vedkommende: Indskud kan være vanskelige at få ind, gevinster kan være vanskelige at få udbetalt, og der står ingen licenseret udbyder med dansk tilsyn bag til at håndtere en klage. Spillemyndigheden er i øvrigt ikke en klageinstans og kan ikke afgøre tvister mellem spiller og udbyder – det gælder også, når udbyderen ikke har en tilladelse.

Hvad reglerne IKKE siger

Der er flere ting, § 65 og de øvrige verificerede regler ikke oplyser, og som man derfor ikke skal lade sig fortælle er gældende:

  • Der er i det verificerede materiale ikke beskrevet nogen domstolsafgørelse om DNS-blokering eller websiteblokering af ulovlige spilsider. Man kan derfor ikke konkludere, at en sådan blokeringproces findes, hvordan den i givet fald fungerer, eller hvor mange sider der eventuelt er omfattet.
  • Reglerne oplyser intet om, hvor mange betalingsformidlere der er blevet ramt af forbudet, eller hvor mange ulovlige udbydere der findes. Der findes ingen verificerede tal i materialet.
  • § 65 handler om ulovlige spiludbydere. Den handler ikke om betalinger til og fra licenserede udbydere, og den ændrer heller ikke på skattereglerne: Gevinster fra en onlineudbyder med dansk tilladelse til væddemål og/eller onlinekasino er skattefrie for spilleren, fordi udbyderen betaler en afgift på 28 procent af sin fortjeneste på spiltilbuddet.
  • Forbuddet mod betalingsformidling er ikke det samme som et forbud mod selve spillet for den enkelte. Straffebestemmelsen i § 59 rammer dem, der udbyder, arrangerer eller leverer spillet, og dem, der letter deltagelsen – ikke spilleren som sådan.

Sammenhold med markedsføringsreglerne

Betalingsformidlingsforbuddet skal ses i sammenhæng med reglerne om ulovlig markedsføring. Al annoncering og sponsorering for ulovlige spiludbydere er forbudt, og medier – herunder sociale medier, aviser, radio, tv og blade – må ikke bringe sådan reklame. Streamere må ikke give adgang til eller henvise til en ulovlig spilside, der retter sig mod Danmark, og betaling for at henvise til eller spille på en ulovlig side er i princippet reklame og dermed ulovlig uanset målretningen.

Også her gælder straf. Overtrædelse af markedsføringsbestemmelserne i § 36 og aldersgrænsereglerne i § 34 straffes med bøde, og virksomheder kan ifølge §§ 61 og 62 holdes strafferetligt ansvarlige med bøder, der tager hensyn til omsætningen og den eventuelle økonomiske gevinst. Accepterede bøder og domme offentliggøres desuden med virksomhedens navn på Spillemyndighedens website i fem år efter § 63 a.

Konklusion

§ 65 er en håndhævelsesparagraf. Den gør det ulovligt at formidle betalinger af indsatser og gevinster til og fra ulovlige spiludbydere og at transmittere meddelelser til ulovlige spillesystemer. Sammen med straffebestemmelserne, tilladelseskravet i § 3 og forbuddet mod ulovlig reklame udgør paragraffen et samlet forsøg på at afskære ulovlige udbydere fra både kunder, synlighed og pengestrømme. For Spilrapportens læsere er hovedpointen, at tilsynet ikke kun retter sig mod udbyderne selv, men mod hele infrastrukturen omkring dem.

Kilder

Del via e-mail

Har du fundet en fejl i teksten? Læs, hvordan vi håndterer rettelser.